Underlig

Min mor er meget bekymret for mig for tiden, sådan nogle ture får hun. I perioder kan hun simpelthen ikke se hvordan jeg nogensinde skal komme til at leve et godt liv.

Det giver mig sådanset ret meget stress, jeg får dårlig samvittighed og et eller andet sted er det jo pisse urimeligt at min mor skal give mig dårlig samvittighed over hvordan jeg lever og kommer til at lave mit liv.
Nå men jeg regner med at denne her tur stopper på et tidspunkt (den blev i øvrigt sat i gang af min far ved et uheld, da han kom til at gøre min mor opmærksom på at de fleste rollespillere ikke er helt almindelige) det plejer den demlig at gøre (altså turen plejer at stoppe). og jeg kan ikke lade være med at glæde mig, for helt ærligt det har sq ikke været sjovt at have en kvinde i overgangsalderen og en pige i puberteten under samme tag, og nu er min lillesøster også på vej i puberteten, GREAT.

Nå men under et skænderi, i går tror jeg det var, sagde min mor, meget ulykkeligt at jeg havde da også bare været underlig og på tværs siden jeg gik i børnehave. Det fik mig til at tænke... Meget, gad vide om man bare er født underlig?

Perleplader og R2D2

"ARG R2D2 har lige væltet min perleplade!"
Den sætning har jeg sagt i dag, og det var sandt.

Bizart

Hemmelig beundrer?

Eller ikke hemmelig mere, men.

I tirsdags da vi var ude at sejle spurgte Nana mig om jeg ville med til hendes skoles introfest, hun skulle ikke selv med, men havde lovet at spørge mig.

Jeg så nok rimlig lost ud og spurgte hvorfor det? Jo, fordi efter dengang hvor vi havde været inde og se film havde en af hendes venner (jeg ikke kender andet til end de fem minutter vi snakkede sammen) i snakket om andet end mig på vej hjem. Og nu ville han så gerne have at jeg kom med til den fest.

Jeg måtte sige at jeg ikke kunne komme, skulle til min egen skoles introfest...

Det er lidt pinligt at jeg ikke engang kan huske hvordan han ser ud, stakkels knægt!