Wilma Webcam is watching YOU

onsdag den 14. januar 2009

Godt minde


Sad og så på billeder fra nakkefestival, og faldt over dette her
Det var helt hyggeligt, tænk at det er 1,5 år siden
Glæder mig til nakke 09

Mit 2008

Her kommer en mindre roman, som er skrevet hen over weekenden, den fortæller lidt om mit år 2008, både noget af det gode og noget af det dårlige.Hvordan har mit 2008 så været?Det startede med fejring af nytår, sammen med min daværende kæreste Malthe. Sød gut, men indrømmet ikke min store kærlighed. Dog var Malthe med til at rykke til mine grænser, på en god måde, og fik mig til på længere sigt at rykke mine forhold op på et klart mere seriøst niveau. Vores forhold holdt ikke ret længe efter nytår, 14 dage/tre uger eller noget i den stil.

Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.

På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.

Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.

Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.

Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.

Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.

Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.

Nye bukser

Jeg købte nye bukser forleden, på tilbud i urban outfitters, og sparede 59 kr/670kr*100%=91,19%

VILDT