Lang pause

Det er ikke meget er bliver skrevet her, det ved jeg godt, har ikke skrevet siden april og nu er vi snart midt i August...

Hvad sker der så?

jo jeg er blevet student, med et haævdårligt gennemsnit, men med et 12tal i huen, den sidste eksamen var religion. Jeg kan ikke huske begrundelsen for hvorfor jeg fik 12, men jeg kan huske at Johanne skældte mig ud for ikke rigtigt at have deltaget i timerne.. ups....

Hvad er der ellers sket jeg måske ikke lige har fået skrevet om?

Hmm jeg har fået genoptaget kontakten til Ellie, det er jeg rigtig glad for, har savnet hende!

Jeg er holdt op med at snakke med Pyt/Sarah, har valgt hende fra i mit liv, hun gjorde mig så ked af det igen, sendte mig ned i et sort hul.. Jeg savner hende en gang i mellem, men kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne stole på hende igen, så som min fornuft påpeger, så skal jeg aldrig nogensinde være ven med hende igen...

Så har jeg været på nogle festivaller, blandt andet nakke, hvor jeg stod i M-Shake som frivillig, i dobbelt så lang tid som jeg behøvede (24 timer i stedet for 12) men jeg havde det så hyggeligt og rart og sjovt og fantastisk, elsker virkelig at lave noget i stedet for bare at tulle rundt og glo...

Nu er jeg så arbejdsløs og er i gang med at søge nogle jobs, krydser fingre for at jeg kan få noget, så jeg kan spare op til at komme på højskole..

Mit 2008

Her kommer en mindre roman, som er skrevet hen over weekenden, den fortæller lidt om mit år 2008, både noget af det gode og noget af det dårlige.Hvordan har mit 2008 så været?Det startede med fejring af nytår, sammen med min daværende kæreste Malthe. Sød gut, men indrømmet ikke min store kærlighed. Dog var Malthe med til at rykke til mine grænser, på en god måde, og fik mig til på længere sigt at rykke mine forhold op på et klart mere seriøst niveau. Vores forhold holdt ikke ret længe efter nytår, 14 dage/tre uger eller noget i den stil.

Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.

På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.

Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.

Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.

Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.

Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.

Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.

Barda

Så er årets Barda slut, og mig og Pyt har igen været aktører, i år uden noget særligt formål.
Vi var bare elvere og lallede rundt og var fesne. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at få set (og genset) en masse mennesker jeg ikke får set ret meget. Blandt andet Malte, Claus, Esben, Cia, Wiegell, Rene Og sikkert nogle jeg lige ummidelbart har glemt. Undskyld til dem!

Børnefødselsdag

Jeg er blevet inviteret til børnefødselsdag af Pyt/Sarah.
fik en sms fra hende (mens hun sad ved siden af!) den lød således:

"knoglerne knirker og ledene knager,

men jeg er endnu ikke voksen!

Det skal fejres med en rigtig børnefødselsdag,

når det nu er den sidste af slagsen.

kom og fejr min 17 års fødselsdag

med boller og kakao

den 26 april klokken 14,

i dit bedste børnetøj!"

Det bliver brand godt, jeg glæder mig.. må til at lede i skuffen efter noget!! XD

Frikvarter

UHMM jeg havde et rigtigt dejligt spisefrikvarter i dag, mig og Sarah sad på en bænk i solen og spise vindruer, ananas og brød... Sarah spiste så meget ananas at hendes læbe begyndte at bløde (vi havde købt to ananaser!) og vi forærede ananas til højre og venstre... der kom nogle fantastisk sjove billeder ud af dette:

Mig og mine veninder.

ÆV hvor er jeg dårlig til at snakke ofte med mine veninder...
Lad os se på hvilke veninder jeg har:

Anna og Anna (And): To barndomsveninder, de komemr under en, fordi ja det gør de bare. Jeg så And i går til ungeren demoen, men før det er det nok 3 måneder siden jeg snakkede med hende sidst. Anna er den endnu værre med, hende har jeg nok ikke snakket med i et halvt år, eller noget i den stil...

Amanda: Veninde jeg mødte første gang i slutningen af 8. klasse. for et r siden gik vi ture emd hinanden minst en gang om ugen, jeg har sågar gået så langt som en overgang at kalde hende min bedste veninde. nu snakekr vi sammen en gang om måneden, hvis vi er heldige. I går sad jeg og så op på hendes altan fra en demo vogn, når en ungeren demo går forbi den lejlighed hvor hun bor, plejer hun at gå ud og kigge, og vinke hvis hun så mig. I går var hun nok ikke hjemme...

Kiwi: Sidste sommer var vi sammen rigtig meget af sommerferien. På Roskilde havde Kiwi sine ting liggende i mit telt, og hver morgen spiste vi morgenmad sammen, snakkede om dagen før og dagen i dag. nu snakker vi nærmest kun sammen når vi mødes til demo, men når vi mødes er alt ved det gamle.

Pyt: Pyt ser jeg ofte, og taler ofte med, fordi hun går på skolen. Tror ikke der er nogen anden der ville more sig lige så meget over nogle af de underlige ting som vi finder på, som vi gør sammen. det kan godt være at Pyt er skør, og det kan også godt være at jeg er skør, men når man sætter os sammen bliver det vandvittigt! Men nu taler Pyt om måske at droppe ud af skolen, hvad skal jeg så gøre? hvem skal jeg så snakke med? Og hvor meget kommer mig og Pyt så til at snakke med hinanden? Jeg må indrømme at jeg er bange...

Sidst, men overhovedet ikke mindst er der Ellie.

Ellie: Yael, Jeg har ikke rigtigt snakket med hende i ugevis, Jeg har læst hendes blog, og hun har læst min, og vi har kommenteret, men rigtige samtaler har der ikke været nogle af.. Kan huske da hun i sin tid præsewnterede mig som hendes bedste veninde. Jeg er aldrig blevet så overrasket, tror ikke nogensinde at nogle har kaldt mig for deres bedste veninde før, aldrig. Det var underligt, men jeg blev også glad, selvom det kom helt bag på mig. I dag tror jeg ikke længere hun kalder mig for hendes bedste veninde, ikke fordi hun ikke kan lide mig, ikke fordi at vi er blevet uvenner, eller fordi hun ikke føler at vi er nært knytted, men simpelthen fordi vi ses så sjældent, og snakker så sjældent at det ikke kan være sådan et forhold bedste veinder har. Fordi der er mennesker hun ser meget oftere, taler meget merfe med og fortæller langt flere ting. Fordi der simpelthen bliver nødt til at være en hun føler er hende nærmere, andet kan jeg ikke forestille mig.

Disse seks piger, disse seks særlige personer der betyder, og indtil videre i mit liv har betydet, så meget for mig. Jeg giver dem alt for lidt opmærksomhed, alt for lidt kærlighed og alt for lidt omsorg i forhold til hvad jeg syntes de hver i sær fortjæner. Og det skammer jeg mig over. Håber de ved og forstår hvor meget de betyder for mig...

Første skoledag efter jul

Det var lidt rart at komme i skole igen, og lidt forfærdeligt..
det var rart at være blandt andre mennesker. jeg har været eget "alene" i ferien, på den måde at jeg ikke har set nogle venner sådan rigtigt...
Det var rigtig rart at se Pyt igen, jeg var nået så langt ud at jeg nogle gange så på min mor og sagde "QUAOOORK KVIDR KVIDR KVIDR" eller lignende... ikke så heldigt hehe XD
men gud hvor kunne jeg et eller andet sted godt bruge en skole for B mennesker!! Please opfind sådan en!!

Mig og Sarah

Kom til at tænke på mig og Sarah, og hvor fjollede vi er! Faldt nemlig over nogle billeder på computeren

Sarah som Put (selvom hun går i 2.G)

Før jeg tuperede Sarahs hår til en kedelig fællestime.

Sarah nu med tuperet hår.

Øh, ja Sarah og mig til visionsdagen.

Hmm det billeder fortæller ret godt hvordan vi i virkeligheden er!

Mig med Sarahs goggles.. Jeg ligner en fisk, portræt taget af Sarah