onsdag den 14. januar 2009
Mit 2008
Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.
På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.
Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.
Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.
Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.
Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.
Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.
søndag den 7. september 2008
Underbronx
Det var super hyggeligt, sad i baren det meste af den tid jeg var der, og hyggede mig med en masse flinke mennesker. Musikken kunne jeg øre, men ikke se. Dog lød meget af det godt, og der skulle vist også have været god stemning!
Da jeg skulle hjem var min cykel flad, måtte trække hjem, det tager en time og et kvarter fra folkets hus... Det viser sig at ventilen bare var åbnet, jeg kender en børne punker der skal have en ordentlig omgang!
GNOM
lørdag den 1. marts 2008
Ungeren
Og sikke et år!
Det har været et år fyldt med hektisk aktivitet, solrige dage på rådhuspladsen og dagene i paladset på ungdomspladsen. Fyldt med varme og nye venner, men også fyldt med kamp, en kamp for et nut hus. Et hus vi stadig ikke har fået, men som forhåbentligt er på vej. En kamp for at vise hvem vi er, og hvad vi står for, for at vise at vi er andet end afbrændte biler og flyvende brosten.
tænk at det næsten er et år siden jeg stod på Nørrebros runddel og se dem tage de første bider af facaden, pille det der betyd så uendelig meget for en masse mennesker. Pille noget ned, som i ens hjerne stod som noget evigt og urokkeligt
onsdag den 6. februar 2008
Klar pirat til start.
jeg har valgt historie, og roder derfor lige nu rundt i den tidlige historie omkring jagtvej 69, vidste du for eksempel at adressen først var 49, og først efter en nynummerering af jagtvej kom til at hedde 69.. se der var man jo en smule heldig, 69 er jo et lidt sejere tal XD
hmm det kunne også havde været sejt at skrive om pirater.. nå opgave, her kommer jeg XD
onsdag den 2. januar 2008
Liste over det gamle år
i 2007 havde jeg:
10 scoringer
3 kærester
1 næsten kærester (tror jeg at jeg bliver nødt til at kalde det)
200+ genstande indtaget
-1 ungdomshus
2 kampe
- 1 kamp for nyt ungdomshus
- 1 valgkamp
4 månedsdage
- 1 med Peter
- 1 med Leif (næsten kæreste)
- 1 med Teis
- 2 med Malte
171 dage i skole (har glemt at tælle sygedage osv med)
1 studietur til Edinburgh med:
- 1 tur til whisky bryggeri
- 1 tur alene rundt i Edinburghs små gader
- 2 ture i tegneserie butikker hvoraf
- 1 med tre meget sjove fyre der forsøgte at overtale mig til at være med i en klub
- 2 par falske øjenvipper
- 2 neonfarvede øjenskygger
- 2 tegneserier, den ene steampunk
- 1 pirat ekspedient i en lille butik :)
- 28 stive skoleelever
- 1 ædru skoleelev
- 1 hotel vi var ved at blive smidt ud af
- 2 lange tog rejser
1 fantastisk klasse
1 Roskildefestival
1 telt der overlevede roskilde!
1 Nakkefestival
1 Sølandslejr
1 KÆMPE forelskelse, der tog cirka 3 måneder minimum at komme sig over
1 forkærlighed for Corona, med lime, det må jeg virkelig drikke noget mere af
1 Piratlive
2 Hjerte rimer på smerte
utallige bong oplevelser til HRPS
+1 "det var lissom aldrig sket på Øregaard!"
1 gang 1. søndag i hareskoven
1 gang BARDA træf
1 Barda T-shirt
2 af mine elverører (der er blevet væk XD)
2 af Pyt's elverører (godt gennemhullede)
5 kilo for meget på kroppen
2 pæne bryster
1 stk stadig blondt garn
1 skitur med skolen (vådt men godt)
3924 sendte sms'er! minmum, har nemlig fået ny mobil her i år.. XD
1 nytårs aften uden krudt :(
kunne sikkert foresætte.. men hmm tror jeg stopper her.. for nu..
