Ungeren

I dag er det et år siden at Ungdomshuset blev ryddet, et år siden jeg sad lamslået foran TV'et om morgenen og så panserne trænge ind i huset. Et år siden at jeg sad på rådhuspladsen og delte the og kaffe ud, et år siden at Husets Børns første aktion fandt sted.
Og sikke et år!
Det har været et år fyldt med hektisk aktivitet, solrige dage på rådhuspladsen og dagene i paladset på ungdomspladsen. Fyldt med varme og nye venner, men også fyldt med kamp, en kamp for et nut hus. Et hus vi stadig ikke har fået, men som forhåbentligt er på vej. En kamp for at vise hvem vi er, og hvad vi står for, for at vise at vi er andet end afbrændte biler og flyvende brosten.

tænk at det næsten er et år siden jeg stod på Nørrebros runddel og se dem tage de første bider af facaden, pille det der betyd så uendelig meget for en masse mennesker. Pille noget ned, som i ens hjerne stod som noget evigt og urokkeligt