"Kan man leve uden fjernsyn?"
torsdag den 13. marts 2008
Livets store spørgsmål
Min lillesøster stillede en af livets store spørgsmål i dag, da det gik op for hende at der findes famlier der lever uden et fjernsyn i hjemmet, så kiggede hun på mig med store øjne og sagde med frygt i stemmen:
tirsdag den 11. marts 2008
Amanda
ÅÅÅÅRH jeg fik en gammel mail tilbage fra Amanda i går, den var nok et år gammel eller sådan noget og indeholdt en masse billeder af os to der fjollede foran et webcam. i mailen stod:
Her er nogle af billederne fra den dag, som jeg nu har set igen:
FISK
Sekretær 1 og sekretær 2
"Husker du? :D
JEG SAVNER DIG MIN SOFUS!"
Jeg blev så glad og så trist på samme tid! Jeg savner også dig Amanda, meget!
Her er nogle af billederne fra den dag, som jeg nu har set igen:
Årh hvor er vi bare yndige
FISKSekretær 1 og sekretær 2 Jeg kunne blive ved i en evighed, men tror jeg stopper her, med dette billede!
Jeg savner også dig, og jeg håber snart vi ses!
Matematik
Så så man lige mig.. Jeg har fået 10 for en hjemmeregning i dag! WEEEE
Og som om det ikke var nok, så har jeg lige afleveret en hjemmeregning på fronter, dagen før den skulle afleveres. Det eneste skår i glæden var at Karen havde afleveret før mig, og så er det bare ikke lige så sjovt at være tidligt på den.
Og som om det ikke var nok, så har jeg lige afleveret en hjemmeregning på fronter, dagen før den skulle afleveres. Det eneste skår i glæden var at Karen havde afleveret før mig, og så er det bare ikke lige så sjovt at være tidligt på den.
Jakke/frakke
Jeg har købt en jakke i dag (det er nok mere en frakke, men lige meget), som jeg skal bruge til en MASSE rollespil, men det i sig selv er jo ikke så spændende.
Næææ det sjove var de gamle damer i butikken... Der var ikke grænser for hvor fantastisk en jakke det var, eller hvor god kvalitet, eller hvor emget de egentlig selv godt kunne tænke sig den, meeeen de havde jo ikke brug for den... Det var rigtig hyggeligt...
Næææ det sjove var de gamle damer i butikken... Der var ikke grænser for hvor fantastisk en jakke det var, eller hvor god kvalitet, eller hvor emget de egentlig selv godt kunne tænke sig den, meeeen de havde jo ikke brug for den... Det var rigtig hyggeligt...
lørdag den 8. marts 2008
Ensom
Alene
Alene
Alene
Det runger i mit hovede igen og igen, mens tårerne triller ned af kinden på mig.
onsdag den 5. marts 2008
Bondepige look
Jeg har leget bondepige i dag! det var super nice!når jeg siger leget bondepige, snakker vi om at jeg havde så meget tid i morges at jeg satte mine fletninger op "oven" på hovedet. følte mig faktisk næsten som en fin prinsesse :)
Desværre tog jeg ikke et billede af det, (hvilket ærgrer mig en smule) men nej hvor følte jeg mig bare dejlig , og lige nu har jeg de vildeste krøller i håret!
Desværre tog jeg ikke et billede af det, (hvilket ærgrer mig en smule) men nej hvor følte jeg mig bare dejlig , og lige nu har jeg de vildeste krøller i håret!
YAY for sjovt hår!
TI-89 del 2
Så, nu er en af mine værste mareridt overstået, TI89 er hjemme i god behold. Jeg håber aldrig jeg kommer til at opleve sådan noget igen...
Jeg efterlyste den her i klassen i dag, og mens jeg talte sagde Bjørn "Jamen den har jeg da" og jeg troede han tog pis på mig, (for det kunne sagtens finde på) så jeg snerrede bare "Hold nu kæft Bjørn og lad mig tale færdi" og så havde det stakkels menneske den faktisk. Var der ngle der sagde at jeg skyldte ham en stor undskyldning? Nææ.. men det gjorde jeg nu engang, så den fik han og jeg fik sagt tak... Håber ikke han er blevet for fornærmet over det...
Jeg efterlyste den her i klassen i dag, og mens jeg talte sagde Bjørn "Jamen den har jeg da" og jeg troede han tog pis på mig, (for det kunne sagtens finde på) så jeg snerrede bare "Hold nu kæft Bjørn og lad mig tale færdi" og så havde det stakkels menneske den faktisk. Var der ngle der sagde at jeg skyldte ham en stor undskyldning? Nææ.. men det gjorde jeg nu engang, så den fik han og jeg fik sagt tak... Håber ikke han er blevet for fornærmet over det...
tirsdag den 4. marts 2008
TI-89
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARG
Så nu har jeg startet...
PANIK PANIK PANIK..
Jeg her ledt min taske igennnem 5-10 gange, den er der ikke.. hvordan skal jeg klare mig uden min lommeregner, min trofaste følgesvend gennem skolen... jeg håber den er på skolen! godt der er skrevet skole, navn og klasse på alle dele af den! Jeg savner den allerede! den har bare at være der i morgen.. SNØFT
hvorfor låner folk den også fra mit bord uden at spørge, FRUSTRATION...
Så nu har jeg startet...
PANIK PANIK PANIK..
Jeg her ledt min taske igennnem 5-10 gange, den er der ikke.. hvordan skal jeg klare mig uden min lommeregner, min trofaste følgesvend gennem skolen... jeg håber den er på skolen! godt der er skrevet skole, navn og klasse på alle dele af den! Jeg savner den allerede! den har bare at være der i morgen.. SNØFT
hvorfor låner folk den også fra mit bord uden at spørge, FRUSTRATION...
Jeg er jo helt ude i tovende, hvordan skal jeg få sovet i nat?
søndag den 2. marts 2008
Mig og mine veninder.
ÆV hvor er jeg dårlig til at snakke ofte med mine veninder...
Lad os se på hvilke veninder jeg har:
Anna og Anna (And): To barndomsveninder, de komemr under en, fordi ja det gør de bare. Jeg så And i går til ungeren demoen, men før det er det nok 3 måneder siden jeg snakkede med hende sidst. Anna er den endnu værre med, hende har jeg nok ikke snakket med i et halvt år, eller noget i den stil...
Amanda: Veninde jeg mødte første gang i slutningen af 8. klasse. for et r siden gik vi ture emd hinanden minst en gang om ugen, jeg har sågar gået så langt som en overgang at kalde hende min bedste veninde. nu snakekr vi sammen en gang om måneden, hvis vi er heldige. I går sad jeg og så op på hendes altan fra en demo vogn, når en ungeren demo går forbi den lejlighed hvor hun bor, plejer hun at gå ud og kigge, og vinke hvis hun så mig. I går var hun nok ikke hjemme...
Kiwi: Sidste sommer var vi sammen rigtig meget af sommerferien. På Roskilde havde Kiwi sine ting liggende i mit telt, og hver morgen spiste vi morgenmad sammen, snakkede om dagen før og dagen i dag. nu snakker vi nærmest kun sammen når vi mødes til demo, men når vi mødes er alt ved det gamle.
Pyt: Pyt ser jeg ofte, og taler ofte med, fordi hun går på skolen. Tror ikke der er nogen anden der ville more sig lige så meget over nogle af de underlige ting som vi finder på, som vi gør sammen. det kan godt være at Pyt er skør, og det kan også godt være at jeg er skør, men når man sætter os sammen bliver det vandvittigt! Men nu taler Pyt om måske at droppe ud af skolen, hvad skal jeg så gøre? hvem skal jeg så snakke med? Og hvor meget kommer mig og Pyt så til at snakke med hinanden? Jeg må indrømme at jeg er bange...
Sidst, men overhovedet ikke mindst er der Ellie.
Ellie: Yael, Jeg har ikke rigtigt snakket med hende i ugevis, Jeg har læst hendes blog, og hun har læst min, og vi har kommenteret, men rigtige samtaler har der ikke været nogle af.. Kan huske da hun i sin tid præsewnterede mig som hendes bedste veninde. Jeg er aldrig blevet så overrasket, tror ikke nogensinde at nogle har kaldt mig for deres bedste veninde før, aldrig. Det var underligt, men jeg blev også glad, selvom det kom helt bag på mig. I dag tror jeg ikke længere hun kalder mig for hendes bedste veninde, ikke fordi hun ikke kan lide mig, ikke fordi at vi er blevet uvenner, eller fordi hun ikke føler at vi er nært knytted, men simpelthen fordi vi ses så sjældent, og snakker så sjældent at det ikke kan være sådan et forhold bedste veinder har. Fordi der er mennesker hun ser meget oftere, taler meget merfe med og fortæller langt flere ting. Fordi der simpelthen bliver nødt til at være en hun føler er hende nærmere, andet kan jeg ikke forestille mig.
Disse seks piger, disse seks særlige personer der betyder, og indtil videre i mit liv har betydet, så meget for mig. Jeg giver dem alt for lidt opmærksomhed, alt for lidt kærlighed og alt for lidt omsorg i forhold til hvad jeg syntes de hver i sær fortjæner. Og det skammer jeg mig over. Håber de ved og forstår hvor meget de betyder for mig...
Lad os se på hvilke veninder jeg har:
Anna og Anna (And): To barndomsveninder, de komemr under en, fordi ja det gør de bare. Jeg så And i går til ungeren demoen, men før det er det nok 3 måneder siden jeg snakkede med hende sidst. Anna er den endnu værre med, hende har jeg nok ikke snakket med i et halvt år, eller noget i den stil...
Amanda: Veninde jeg mødte første gang i slutningen af 8. klasse. for et r siden gik vi ture emd hinanden minst en gang om ugen, jeg har sågar gået så langt som en overgang at kalde hende min bedste veninde. nu snakekr vi sammen en gang om måneden, hvis vi er heldige. I går sad jeg og så op på hendes altan fra en demo vogn, når en ungeren demo går forbi den lejlighed hvor hun bor, plejer hun at gå ud og kigge, og vinke hvis hun så mig. I går var hun nok ikke hjemme...
Kiwi: Sidste sommer var vi sammen rigtig meget af sommerferien. På Roskilde havde Kiwi sine ting liggende i mit telt, og hver morgen spiste vi morgenmad sammen, snakkede om dagen før og dagen i dag. nu snakker vi nærmest kun sammen når vi mødes til demo, men når vi mødes er alt ved det gamle.
Pyt: Pyt ser jeg ofte, og taler ofte med, fordi hun går på skolen. Tror ikke der er nogen anden der ville more sig lige så meget over nogle af de underlige ting som vi finder på, som vi gør sammen. det kan godt være at Pyt er skør, og det kan også godt være at jeg er skør, men når man sætter os sammen bliver det vandvittigt! Men nu taler Pyt om måske at droppe ud af skolen, hvad skal jeg så gøre? hvem skal jeg så snakke med? Og hvor meget kommer mig og Pyt så til at snakke med hinanden? Jeg må indrømme at jeg er bange...
Sidst, men overhovedet ikke mindst er der Ellie.
Ellie: Yael, Jeg har ikke rigtigt snakket med hende i ugevis, Jeg har læst hendes blog, og hun har læst min, og vi har kommenteret, men rigtige samtaler har der ikke været nogle af.. Kan huske da hun i sin tid præsewnterede mig som hendes bedste veninde. Jeg er aldrig blevet så overrasket, tror ikke nogensinde at nogle har kaldt mig for deres bedste veninde før, aldrig. Det var underligt, men jeg blev også glad, selvom det kom helt bag på mig. I dag tror jeg ikke længere hun kalder mig for hendes bedste veninde, ikke fordi hun ikke kan lide mig, ikke fordi at vi er blevet uvenner, eller fordi hun ikke føler at vi er nært knytted, men simpelthen fordi vi ses så sjældent, og snakker så sjældent at det ikke kan være sådan et forhold bedste veinder har. Fordi der er mennesker hun ser meget oftere, taler meget merfe med og fortæller langt flere ting. Fordi der simpelthen bliver nødt til at være en hun føler er hende nærmere, andet kan jeg ikke forestille mig.
Disse seks piger, disse seks særlige personer der betyder, og indtil videre i mit liv har betydet, så meget for mig. Jeg giver dem alt for lidt opmærksomhed, alt for lidt kærlighed og alt for lidt omsorg i forhold til hvad jeg syntes de hver i sær fortjæner. Og det skammer jeg mig over. Håber de ved og forstår hvor meget de betyder for mig...
lørdag den 1. marts 2008
Ungeren
I dag er det et år siden at Ungdomshuset blev ryddet, et år siden jeg sad lamslået foran TV'et om morgenen og så panserne trænge ind i huset. Et år siden at jeg sad på rådhuspladsen og delte the og kaffe ud, et år siden at Husets Børns første aktion fandt sted.
Og sikke et år!
Det har været et år fyldt med hektisk aktivitet, solrige dage på rådhuspladsen og dagene i paladset på ungdomspladsen. Fyldt med varme og nye venner, men også fyldt med kamp, en kamp for et nut hus. Et hus vi stadig ikke har fået, men som forhåbentligt er på vej. En kamp for at vise hvem vi er, og hvad vi står for, for at vise at vi er andet end afbrændte biler og flyvende brosten.
tænk at det næsten er et år siden jeg stod på Nørrebros runddel og se dem tage de første bider af facaden, pille det der betyd så uendelig meget for en masse mennesker. Pille noget ned, som i ens hjerne stod som noget evigt og urokkeligt
Og sikke et år!
Det har været et år fyldt med hektisk aktivitet, solrige dage på rådhuspladsen og dagene i paladset på ungdomspladsen. Fyldt med varme og nye venner, men også fyldt med kamp, en kamp for et nut hus. Et hus vi stadig ikke har fået, men som forhåbentligt er på vej. En kamp for at vise hvem vi er, og hvad vi står for, for at vise at vi er andet end afbrændte biler og flyvende brosten.
tænk at det næsten er et år siden jeg stod på Nørrebros runddel og se dem tage de første bider af facaden, pille det der betyd så uendelig meget for en masse mennesker. Pille noget ned, som i ens hjerne stod som noget evigt og urokkeligt
Abonner på:
Opslag (Atom)
