Sad og så på billeder fra nakkefestival, og faldt over dette her
Det var helt hyggeligt, tænk at det er 1,5 år siden
Glæder mig til nakke 09
onsdag den 14. januar 2009
Godt minde
Sad og så på billeder fra nakkefestival, og faldt over dette her
Det var helt hyggeligt, tænk at det er 1,5 år siden
Glæder mig til nakke 09
Mit 2008
Her kommer en mindre roman, som er skrevet hen over weekenden, den fortæller lidt om mit år 2008, både noget af det gode og noget af det dårlige.Hvordan har mit 2008 så været?Det startede med fejring af nytår, sammen med min daværende kæreste Malthe. Sød gut, men indrømmet ikke min store kærlighed. Dog var Malthe med til at rykke til mine grænser, på en god måde, og fik mig til på længere sigt at rykke mine forhold op på et klart mere seriøst niveau. Vores forhold holdt ikke ret længe efter nytår, 14 dage/tre uger eller noget i den stil.
Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.
På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.
Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.
Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.
Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.
Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.
Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.
Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.
På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.
Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.
Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.
Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.
Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.
Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.
Nye bukser
Jeg købte nye bukser forleden, på tilbud i urban outfitters, og sparede 59 kr/670kr*100%=91,19%
VILDT
VILDT
tirsdag den 16. december 2008
Underlig jul og afhængighed
Jeg sidder her og burde skrive teori om hvorfor farvestof kan farve fibre og blive siddende, selvom det bliver vasket...
I stedet sidder jeg og fletter julestjerner, og er nærmest blevet afhængig af det.. sikke noget rod.
Men for hver stjerne jeg fletter stiger mit julehumør en lille smule... Og det er jo meget rart!
Jeg glæder mig til min SRP er færdig, og jeg bare kan nyde julen... Jeg glæder mig til det er overstået og jeg ikke har dårlig samvittighed bare fordi jeg åbner en bog der ikke handler om farvestoffer på en eller anden måde!!
Og apropo underlig jul... Jeg har pyntet min kaktus med julestjerner, og det er så det eneste jul på mit værelse lige nu.. det er godtnok lidt sjovt!!
I stedet sidder jeg og fletter julestjerner, og er nærmest blevet afhængig af det.. sikke noget rod.
Men for hver stjerne jeg fletter stiger mit julehumør en lille smule... Og det er jo meget rart!
Jeg glæder mig til min SRP er færdig, og jeg bare kan nyde julen... Jeg glæder mig til det er overstået og jeg ikke har dårlig samvittighed bare fordi jeg åbner en bog der ikke handler om farvestoffer på en eller anden måde!!
Og apropo underlig jul... Jeg har pyntet min kaktus med julestjerner, og det er så det eneste jul på mit værelse lige nu.. det er godtnok lidt sjovt!!
lørdag den 6. december 2008
Dårlig samvittighed
Her til morgen var der luciaoptogspjat på min lillesøsters skole, jeg havde valgt ikke at tage med, selvom min lillesøster meget gerne ville have det. Se det er jo ikke så slemt igen, men, for der er et men.
Min lillesøster var luciabrud, jeg har aldrig set hende mere stolt end da hun fortalte mig at hun skulle være luciabrud (er det ikke det det hedder?) Og her prioterede jeg at sove længe, over min lillesøster.. Ikke pænt gjort nej..
Så lige nu føler jeg mig som et rigtigt dårligt menneske...
Min lillesøster var luciabrud, jeg har aldrig set hende mere stolt end da hun fortalte mig at hun skulle være luciabrud (er det ikke det det hedder?) Og her prioterede jeg at sove længe, over min lillesøster.. Ikke pænt gjort nej..
Så lige nu føler jeg mig som et rigtigt dårligt menneske...
mandag den 17. november 2008
Elsk på Flogging Molly
Er lige kommet hjem fra Store Vega, hvor Flogging Molly har spillet i aften.
Der kunne siges en hel masse, men tror bare jeg vil sige at det var en fantastisk koncert, med et fedt band.
Og at det nok er en af de bands der har været bedst med publium, som jeg har oplevet, både under og efter komcerten.
Og så må Dennis, guitaristen, til at lære en sang med navnet Sfie, for den han sang til mig efter showet var helt klart en han selv havde opfundet!! Jeg ønsker mig flere bands der kommer ned fra scenen efter showet!!
Der kunne siges en hel masse, men tror bare jeg vil sige at det var en fantastisk koncert, med et fedt band.
Og at det nok er en af de bands der har været bedst med publium, som jeg har oplevet, både under og efter komcerten.
Og så må Dennis, guitaristen, til at lære en sang med navnet Sfie, for den han sang til mig efter showet var helt klart en han selv havde opfundet!! Jeg ønsker mig flere bands der kommer ned fra scenen efter showet!!
onsdag den 12. november 2008
Sofie og stranden i garderoben.
Sofie er en lille, fregnet, lyshåret pige på cirka fem år. Denne lille lyshårde pige kan måske se ganske uskyldig ud, men tag ikke fejl, inde bag de blå øjne og den glade smil findes en hjerne, fyldt med fantasi og initiativ. En nysgerrig hjerne, der bliver lidt mere snørklet for hver dag der går. Hvad laver den der underlige vandhane ude i garderroben for eksempel? Den er der bare, uden nogen vask nedenunder, den sidder der i væggen cirka 30-40 centimeter over gulvet, men centimeter ved Sofie selvfølglig ikke hvad er endnu. Så uden at tænke på centimeter, eller så mange andre meter, og da slet ikke meter ud i fremtiden, får Sofie den lyse ide at man da kan tænde for den.
Sofie er ikke alene om at tænde for vandhanen, ikke fordi hun ikke selv kan dreje håndtaget. Ja faktisk kan ingen den dag i dag huske hvem der egentlig drejede på det håndtag, ej heller Sofie selv. Men drejet blev der, for i sofies lille lyse, men snirklede hovede, var der blomstret en ide. Selv syntes Sofie ideen var mægtig, og det syntes veninderne også. Hvis man nu tog bænkene, og vente dem på hovedet, ja sådan der, med benene i vejret, som fire hjørnestolper. Og der stod bænkene jo godt, og man slap for at få våde tæer. Og våde tæer, det fik man, hvis man ikke stod på bænkens underside.
Der var sikkert ikke mange børnefødder der før havde stået på undersiden af disse bænke, men nu stod der 6 af dem. De tre piger så på vandet der steg, nu var det næsten nået over dørkarmen. Mens vandet lige så stille løb ud i det næste rum legede pigerne at bænkene var både og sandstrande. De sejlede, slikkede solskin og hvad sådan nogle piger nu leger, når de skal på stranden ligesom de voksne.
Pigernes leg fortsatte til en pedagog kom ind og så hvad der foregik. Egentlig ikke fordi han hørte børn der legede i garderoben, mere fordi han undrede sig over at den store kokosmåtte der lå udenfor døren var våd. Der stoppede legen, og pedagogen var egentlig ikke synderligt begejstret. Måtten måtte tørre i flere måneder, vandet var løbet helt ned i kælderen, for trappen til kælderen var nabo til garderoben. Og sådan skete det at Sofies forældre fandt ud af hvor fantasifuld og initiativrig Sofie var, skønt de nok havde en anelse om det i forvejen.
Slut
Sofie er ikke alene om at tænde for vandhanen, ikke fordi hun ikke selv kan dreje håndtaget. Ja faktisk kan ingen den dag i dag huske hvem der egentlig drejede på det håndtag, ej heller Sofie selv. Men drejet blev der, for i sofies lille lyse, men snirklede hovede, var der blomstret en ide. Selv syntes Sofie ideen var mægtig, og det syntes veninderne også. Hvis man nu tog bænkene, og vente dem på hovedet, ja sådan der, med benene i vejret, som fire hjørnestolper. Og der stod bænkene jo godt, og man slap for at få våde tæer. Og våde tæer, det fik man, hvis man ikke stod på bænkens underside.
Der var sikkert ikke mange børnefødder der før havde stået på undersiden af disse bænke, men nu stod der 6 af dem. De tre piger så på vandet der steg, nu var det næsten nået over dørkarmen. Mens vandet lige så stille løb ud i det næste rum legede pigerne at bænkene var både og sandstrande. De sejlede, slikkede solskin og hvad sådan nogle piger nu leger, når de skal på stranden ligesom de voksne.
Pigernes leg fortsatte til en pedagog kom ind og så hvad der foregik. Egentlig ikke fordi han hørte børn der legede i garderoben, mere fordi han undrede sig over at den store kokosmåtte der lå udenfor døren var våd. Der stoppede legen, og pedagogen var egentlig ikke synderligt begejstret. Måtten måtte tørre i flere måneder, vandet var løbet helt ned i kælderen, for trappen til kælderen var nabo til garderoben. Og sådan skete det at Sofies forældre fandt ud af hvor fantasifuld og initiativrig Sofie var, skønt de nok havde en anelse om det i forvejen.
Slut
mandag den 20. oktober 2008
Perleplader og R2D2
"ARG R2D2 har lige væltet min perleplade!"
Den sætning har jeg sagt i dag, og det var sandt.
Bizart
Den sætning har jeg sagt i dag, og det var sandt.
Bizart
søndag den 5. oktober 2008
fredag den 3. oktober 2008
Jeg er helt vildt... 2
... NØRDET
Har bestilt 6 T-shirts fra USA. Alle sammen fra Webcomics.
Glæder mig super meget til at hente dem i Ingrids Lejlighed i New York om 1,5 uge.
OH Joy...
Har bestilt 6 T-shirts fra USA. Alle sammen fra Webcomics.
Glæder mig super meget til at hente dem i Ingrids Lejlighed i New York om 1,5 uge.
OH Joy...
Abonner på:
Opslag (Atom)
