Mig og mine veninder.

ÆV hvor er jeg dårlig til at snakke ofte med mine veninder...
Lad os se på hvilke veninder jeg har:

Anna og Anna (And): To barndomsveninder, de komemr under en, fordi ja det gør de bare. Jeg så And i går til ungeren demoen, men før det er det nok 3 måneder siden jeg snakkede med hende sidst. Anna er den endnu værre med, hende har jeg nok ikke snakket med i et halvt år, eller noget i den stil...

Amanda: Veninde jeg mødte første gang i slutningen af 8. klasse. for et r siden gik vi ture emd hinanden minst en gang om ugen, jeg har sågar gået så langt som en overgang at kalde hende min bedste veninde. nu snakekr vi sammen en gang om måneden, hvis vi er heldige. I går sad jeg og så op på hendes altan fra en demo vogn, når en ungeren demo går forbi den lejlighed hvor hun bor, plejer hun at gå ud og kigge, og vinke hvis hun så mig. I går var hun nok ikke hjemme...

Kiwi: Sidste sommer var vi sammen rigtig meget af sommerferien. På Roskilde havde Kiwi sine ting liggende i mit telt, og hver morgen spiste vi morgenmad sammen, snakkede om dagen før og dagen i dag. nu snakker vi nærmest kun sammen når vi mødes til demo, men når vi mødes er alt ved det gamle.

Pyt: Pyt ser jeg ofte, og taler ofte med, fordi hun går på skolen. Tror ikke der er nogen anden der ville more sig lige så meget over nogle af de underlige ting som vi finder på, som vi gør sammen. det kan godt være at Pyt er skør, og det kan også godt være at jeg er skør, men når man sætter os sammen bliver det vandvittigt! Men nu taler Pyt om måske at droppe ud af skolen, hvad skal jeg så gøre? hvem skal jeg så snakke med? Og hvor meget kommer mig og Pyt så til at snakke med hinanden? Jeg må indrømme at jeg er bange...

Sidst, men overhovedet ikke mindst er der Ellie.

Ellie: Yael, Jeg har ikke rigtigt snakket med hende i ugevis, Jeg har læst hendes blog, og hun har læst min, og vi har kommenteret, men rigtige samtaler har der ikke været nogle af.. Kan huske da hun i sin tid præsewnterede mig som hendes bedste veninde. Jeg er aldrig blevet så overrasket, tror ikke nogensinde at nogle har kaldt mig for deres bedste veninde før, aldrig. Det var underligt, men jeg blev også glad, selvom det kom helt bag på mig. I dag tror jeg ikke længere hun kalder mig for hendes bedste veninde, ikke fordi hun ikke kan lide mig, ikke fordi at vi er blevet uvenner, eller fordi hun ikke føler at vi er nært knytted, men simpelthen fordi vi ses så sjældent, og snakker så sjældent at det ikke kan være sådan et forhold bedste veinder har. Fordi der er mennesker hun ser meget oftere, taler meget merfe med og fortæller langt flere ting. Fordi der simpelthen bliver nødt til at være en hun føler er hende nærmere, andet kan jeg ikke forestille mig.

Disse seks piger, disse seks særlige personer der betyder, og indtil videre i mit liv har betydet, så meget for mig. Jeg giver dem alt for lidt opmærksomhed, alt for lidt kærlighed og alt for lidt omsorg i forhold til hvad jeg syntes de hver i sær fortjæner. Og det skammer jeg mig over. Håber de ved og forstår hvor meget de betyder for mig...