Wilma Webcam is watching YOU

torsdag den 11. marts 2010

Tilbagevendingsforsøg

Se det var et langt ord, er ikke engang sikker på at det er et rigtigt ord, men hvad faen.
Jeg vil forsøge mig med at begynde at skrive her igen, har ikke skrevet noget siden august. Se det er satme længe siden...

kryds fingre for at det lykkedes XD

søndag den 16. august 2009

Tegneserier

Jeg har brugt noget af min meget omfangsrige arbejdsløs-taber-tid til at lave en liste over alle mine tegneserier.
Det meste står der, navn, undertitel, nummer, årstal, sprog, tegner, evt. forfatter, forlag og pris.

Grunden til at jeg startede listen var fordi tanken om at f.eks huset brændte og alle mine tegneserier brændte var et mareridt for mig, med en liste er der i det mindste chance for at få dem erstattet på en eller anden måde...
(ja jeg har mareridt om at miste mine tegneserier, jeg er en nørd)

Det er sjovt så meget mere jeg ved om mine tegneserier, foreksempel ved jeg nu med sikkerhed at jeg har helt klart flest danske tegneserier, og at jeg har nok dobbelt så mange Anders And & Co blade som jeg har andre tegneserier.
Jeg ved også at jeg har 403 tegneserier...

Jeg gentager lige for mig selv og jer der læser FIREHUNDREDE og TRE tegneserier, og der kommer hele tiden nye til... det er fanma vildt...

Lang pause

Det er ikke meget er bliver skrevet her, det ved jeg godt, har ikke skrevet siden april og nu er vi snart midt i August...

Hvad sker der så?
jo jeg er blevet student, med et haævdårligt gennemsnit, men med et 12tal i huen, den sidste eksamen var religion. Jeg kan ikke huske begrundelsen for hvorfor jeg fik 12, men jeg kan huske at Johanne skældte mig ud for ikke rigtigt at have deltaget i timerne.. ups....

Hvad er der ellers sket jeg måske ikke lige har fået skrevet om?
Hmm jeg har fået genoptaget kontakten til Ellie, det er jeg rigtig glad for, har savnet hende!
Jeg er holdt op med at snakke med Pyt/Sarah, har valgt hende fra i mit liv, hun gjorde mig så ked af det igen, sendte mig ned i et sort hul.. Jeg savner hende en gang i mellem, men kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne stole på hende igen, så som min fornuft påpeger, så skal jeg aldrig nogensinde være ven med hende igen...

Så har jeg været på nogle festivaller, blandt andet nakke, hvor jeg stod i M-Shake som frivillig, i dobbelt så lang tid som jeg behøvede (24 timer i stedet for 12) men jeg havde det så hyggeligt og rart og sjovt og fantastisk, elsker virkelig at lave noget i stedet for bare at tulle rundt og glo...

Nu er jeg så arbejdsløs og er i gang med at søge nogle jobs, krydser fingre for at jeg kan få noget, så jeg kan spare op til at komme på højskole..

torsdag den 16. april 2009

Underlig

Min mor er meget bekymret for mig for tiden, sådan nogle ture får hun. I perioder kan hun simpelthen ikke se hvordan jeg nogensinde skal komme til at leve et godt liv.

Det giver mig sådanset ret meget stress, jeg får dårlig samvittighed og et eller andet sted er det jo pisse urimeligt at min mor skal give mig dårlig samvittighed over hvordan jeg lever og kommer til at lave mit liv.
Nå men jeg regner med at denne her tur stopper på et tidspunkt (den blev i øvrigt sat i gang af min far ved et uheld, da han kom til at gøre min mor opmærksom på at de fleste rollespillere ikke er helt almindelige) det plejer den demlig at gøre (altså turen plejer at stoppe). og jeg kan ikke lade være med at glæde mig, for helt ærligt det har sq ikke været sjovt at have en kvinde i overgangsalderen og en pige i puberteten under samme tag, og nu er min lillesøster også på vej i puberteten, GREAT.


Nå men under et skænderi, i går tror jeg det var, sagde min mor, meget ulykkeligt at jeg havde da også bare været underlig og på tværs siden jeg gik i børnehave. Det fik mig til at tænke... Meget, gad vide om man bare er født underlig?

I historietimen

Claus fra kontoret er oppe og forklare om eksamen i historie. Der kommer et generelt spørgsmål om hvordan eksamenerne bliver trukket. Ud over Claus oppe ved tavlen er der Mickael, vores historielærer som også har datalogi. 
Claus: "jo de bliver jo trukket random, det er vist noget man kan programmere computeren til, men det kan Mickael fortælle hvordan virker"
Mickael: "Ja der sidder ne lille Abe inde i computeren"

Her bryder hele klassen så sammen i fnis.

onsdag den 1. april 2009

Bestræbelser

Jeg vil bestræbe mig på at skrive noget mere her. For at huske mig selv og andre på mine bommerter :D

1. april, bygget af nedern

Jeg startede dagen med at tænke at nu måtte jeg hellere være opmærksom.

Glemte det selvfølgelig og brugte 10 min på at sidde og stirre på et billede fra en webcomic, som skulle blive til 3D hvis man kiggede på det på den rigtige måde.. skide flot...

Nå fik da set et par ganske underholdende forsøg på at lave aprilsnar, men nu hvor jeg hade det for øje var de nemme at gennemskue.Så gik dagen, og jeg blev mere og mere grødet i hovedet, lige nu kan jeg ingenting, men forsøger at skrive en dum dum biologirapport.

Nu er jeg så træt og er så grødet, sur og næsten grædefærdig at alle nyheder, blogs, billeder, kommentarer, updates på facebook mm alle sammen er aprilsnarer... Jeg tror ikke på hvad folk siger før i morgen og i kan rende mig alle sammen..
Doom på 1. April.. (og tillykke til min eks (som sikkert ikke læser det her men fuck nu det) som er en hel aprilsnar i sig selv, med hans fødselsdato)

onsdag den 14. januar 2009

Godt minde


Sad og så på billeder fra nakkefestival, og faldt over dette her
Det var helt hyggeligt, tænk at det er 1,5 år siden
Glæder mig til nakke 09

Mit 2008

Her kommer en mindre roman, som er skrevet hen over weekenden, den fortæller lidt om mit år 2008, både noget af det gode og noget af det dårlige.Hvordan har mit 2008 så været?Det startede med fejring af nytår, sammen med min daværende kæreste Malthe. Sød gut, men indrømmet ikke min store kærlighed. Dog var Malthe med til at rykke til mine grænser, på en god måde, og fik mig til på længere sigt at rykke mine forhold op på et klart mere seriøst niveau. Vores forhold holdt ikke ret længe efter nytår, 14 dage/tre uger eller noget i den stil.

Gennem året har jeg oplevet mange ting, jeg har opdaget fynsk rollespil, hvis man kan sige det sådan. Og fået nogle nye gode venner, blandt andet min helt egen lommefilosof, Jens, en rigtig rar og fellow steampunk interesseret fynbo. Jeg er blevet ekstra gode venner med den søde og fantastiske Carina (Crimson Angel). Sammen har vi i året oplevet både frustrationer, og glæde. Været på Roskilde med hende, og dannet vores én lille klub 1+1 = kaos. Som nok vil foresætte med at eksistere længe, men startede som vores topersoners lejr (med vedhæng) på Roskilde.

På nogle punkter vil jeg mene at 2008 måske har været en af de, indtil videre, værste år i mit liv.

Jeg gjorde noget meget meget dumt, jeg forelskede mig.
Forelskelse kan være en fantastisk ting, en smuk og rar ting som gør en lykkelig. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde.

Det hele startede som noget meget uskyldigt, en gammel flirt, en fælles ven af mig og Kure, og jeg stødte på hinanden. Dette skete i dyrehaven, på den traditionelle første fredag efter skolestart, hvor alle landets gymnasielever på en eller anden måde drikker sig umådeligt meget i hegnet. Som så mange andre københavnske gymnasier drager Rysensteen mod dyrehaven, her tegnes der på små nye 1. g?ere og hvad der nu ellers hører til.

Fuld som jeg var, endte det selvfølgelig med at vi gentog sidste års succes og snavede hinanden i gulvet. Jeg tog tidligt hjem, skulle til rollespil hele weekenden (min fuldskab resulterede i øvrigt i en meget underholdende køretur til Fyn med Sarah og kleine).Det hele kunne have stoppet der, men det gjorde det bare ikke. Der lå flirt i luften mellem os derefter. Dette ville måske under normale omstændigheder ikke have været noget problem. Nu er det bare sådan at han ikke lige var den slags fyr jeg normalt beskæftiger mig med. Han er soldat og der var på daværende tidspunkt tre måneder til at han skulle til Afghanistan.

Selvfølgelig skulle jeg lige involvere mig med en hvis verdensbillede var så langt fra mit eget som man næsten kan komme. To måneder før han skulle af sted blev det mere seriøst, jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg sagtens kunne håndtere det, at jeg ikke ville falde for ham, og at alt det her bare var for sjov. Og hold kæft hvor var jeg dum.
Jeg ente selvfølgelig med at være forelsket, ikke den største forelskelse jeg har oplevet indtil videre i mit korte liv, men dog alligevel godt og grundigt forelsket i denne karseklippede gut i militærtøj. Et måned før han tog af sted flyttede han op på en eller anden kaserne. Og fra den ene dag til den anden hørte jeg ikke fra ham, det var jo logisk nok at han ikke kunne svare i løbet af ugen, men heller ikke i weekenderne hvor han havde fri hørte jeg fra ham. Det blev langsomt ikke særligt sjovt at være mig, og jeg blev mere og mere irriteret og ked af det over, at han ikke bare kunne fortælle mig at det ikke skulle være os. Til sidst var det bare det eneste jeg ville høre.
Jeg hørte intet, ud over en invitation til hans afskedsfest, på det tidspunkt var jeg så sur og træt af ham at jeg fortalte ham et par sandheder om hvor stort et røvhul jeg syntes han havde været over for mig. Jeg havde virkelig forsøgt, havde givet ham tusinde chancer for at fortælle mig den simple sætning. Jeg havde sent ham et brev, hvor jeg havde været hundrede procent ærlig omkring mine tanker og følelser, han havde svaret på et spørgsmål fra det to side lange brev. Det lød sådan her "jo jeg er da også bange for at jeg ikke vil komme normal hjem igen". Jeg var godt klar over at man måske ikke lige år så fikseret på ret meget andet end ens "mission" når man er på vej i krig. Men følte mig alligevel rigtig rigtig dårligt behandlet.
Jeg fik et kort brev fra ham mens han var der nede, han undskyldte for nogle af de ting han havde gjort mod mig, og det trøstede mig, han var alligevel ikke helt tykpandet. I dag er jeg ikke længere sur på ham, men jeg kan ikke overskue at se ham. Det er rigtig hårdt når man har fælles venner. Han kom hjem igen i torsdags, og jeg har set ham på gaden sidenhen, havde mest lyst til at græde da jeg så ham, men kunne ikke, flygtede bare den anden vej.

Der har heldigvis også været gode ting i 2008, de er desværre ikke altid lige så nemme at huske. Men jeg kan nævne sådan noget som Flogging Molly koncerten i Store Vega. En koncert der efterlod mig høj af koncerteufori i en hel uge efter. Min (mors) symaskine, skal også nævnes, den er godt nok ikke fra 2008, nok nærmere 1985 eller noget i den stil. Nogle fede vagter i det nye ungdomshus' bar, og andre steder. En masse fantastiske mennesker i min omgangskreds. At jeg faktisk eksisterer. Min dejlige chokoladebrune lillesøster. Jakob min rigtig gode ven fra Jylland. Mickey min autonome ven, der altid er der for mig når jeg har brug for det, og som er rigtig god at se NCIS med helst hele natten. Det at Esben har lært mig at sy korsetter i 2008, en ting jeg er rigtig glad for.Så selvom der har været en masse følelsesmæssigt rod i mit 2008, vil min hjerne nok alt i alt huske 2008 som et udmærket år, mange tak til alle der har været en del af det på en eller anden måde.

Nye bukser

Jeg købte nye bukser forleden, på tilbud i urban outfitters, og sparede 59 kr/670kr*100%=91,19%

VILDT